112

Udgav sig for at være fra politiet og fik udleveret Nem-id

En mand kontaktede onsdag formiddag en 75-årig kvinde fra Allerød og fortalte, at han arbejdede hos politiet og derigennem havde opdaget, at der var oprettet et lån i kvindens navn.

Manden fik udleveret den 75-åriges Nem-id-oplysninger, og kvinden konstaterede senere, at hun ikke længere selv havde adgang til sit Nem-id, da koderne var blevet ændret.

Også en kvinde fra Birkerød blev narret til at udlevere oplysninger om sit Nem-id samt cpr- og bankoplysninger af en mand, som udgav sig for at være fra politiet. Kvinden blev ringet op tirsdag eftermiddag og da hun senere på dagen talte med sin bank, fik hun oplyst, at der var forsøgt at hæve et større beløb fra hendes konto, hvilket banken dog havde stoppet. Dette forhold blev anmeldt onsdag klokken 10.24.

Kommentarer