Samfund

Test- og vaccinekapacitet i Rudersdal Kommune

Smittetrykket i Rudersdal Kommune er højt og over Sundhedsstyrelsens bekymringsgrænse.

Derfor er kommunen forpligtet til at tage yderligere skridt for at begrænse smitten. 

Desværre svarer hverken vaccine- eller testkapaciteten i øjeblikket til den aktuelle efterspørgsel. Det beklager vi.

Fra Rudersdal Kommunes side gør vi, hvad vi kan, men ansvaret for både coronavaccination og -test ligger i Region Hovedstaden. Vi har derfor ikke mulighed for at tilbyde flere test og vaccinationstider lokalt end vi gør i øjeblikket. Vi arbejder på at ændre dette, og kan kun opfordre til at de omkringliggende store test og vaccinationssteder også benyttes.

Vi opfordrer til tålmodighed. Både på nationalt og regionalt plan arbejdes der på højtryk for at øge kapaciteten hurtigst muligt. 

Hurtigtest i Rudersdal

Foruden PCR-test er der også mulighed for hurtigtest (næsepodning) i Rudersdal Kommune. Denne mulighed findes på parkeringspladsen overfor Holte Midtpunkt og kræver ikke tidsbestilling. Der må forventes ventetid op til 15 minutter om morgenen og sidst på eftermiddagen.

Læs mere om dine muligheder for test og vaccination her: 

VACCINATION, TEST OG FOREBYGGELSE

Kommentarer