Birkerød

Røveri

Klokken 16.29 blev det anmeldt fra butikken Kop & Kande, at personalet havde set en fremmed mand komme ud fra personalerummet omkring klokken 16.15. 

Personalet havde spurgt manden, hvad han lavede i personalerummet, men manden svarede ikke på spørgsmålet. Manden begyndte i stedet at skubbe til medarbejderen for at komme forbi, inden han til sidst skubbede hårdt med sin albue ind i medarbejderen og strøg forbi og løb ud af butikken. Efterfølgende kunne det konstateres, at der nu manglede nogle kontanter fra personalerummet.

Den fremmede mand beskrives som: Mand, mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175 cm, spinkel af bygning, med kort hår og lidt skæg.

Nordsjællands Politi skal nu blandt andet gennemse videoovervågning, og politiet hører også gerne fra vidner, der fx måtte have set en mand med det afgivne signalement løbe igennem Birkerød Hovedgade omkring klokken 16.15.

 

 

 

Kommentarer