Præsentation af ejendomme til muligt bofællesskab

Er du interesseret i et bofællesskab, kan det måske være spændende at se to ejendomme, som Rudersdal Kommune næste år sætter til salg.
Du kan se dem 16. og 20. september. Rudersdal Kommune er i dag næsten fuldt udbygget, og der findes ikke større ubebyggede grunde til rådighed. Derfor udbydes to større kommunalt ejede ejendomme til salg for at skabe muligheder for at etablere bofællesskaber:
– Den tidligere Egebækskolen i Gl. Holte, Egebækvej 80
– Piberødhus i Ebberød
De to ejendomme forventes at blive sat til salg medio 2022 efter udarbejdelse af ny lokalplan for Egebækvej 80.
Møder i september på de to ejendomme
Hvis du vil se de to ejendomme på tæt hold, er der fremvisning på følgende datoer:
– Egebækvej 80: Torsdag den 16. september 2021 kl. 17-18.30
– Piberødhus, Sophie Magdelenes Vej 2 H: Mandag den 20. september 2021 kl. 17-18.30.
Tilmelding er nødvendig og skal senest ske en dag før møderne på ejendommene.
Tilmeld dig møder om bofællesskaber
Repræsentanter for kommunen vil vise rundt, og der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål.
Se også:
https://www.rudersdal.dk/bofaellesskaber-i-rudersdal
Kommentarer