Erhverv

Nu får Birkerød en ny, moderne 365discount

Det lokale team i Birkerøds nye 365Discount. Fra venstre: Jalal Oliaie, butikschef Ann Dorte Le-Roux og Malikat Vagapova. Pressefoto

Torsdag den 27. juni slår 365discount dørene op til en spritny butik på Lupinkrogen 2 i Birkerød, og det er velkendte ansigter fra byens tidligere Aldi-butik, som står klar til at byde kunderne velkommen i de lyse og moderne lokaler, hvor kunderne kan  glæde sig til et bredt varesortiment med særlig fokus på økologiske varer samt frugt og grønt.

Når 365discount åbner på Lupinkrogen i Birkerød, kan kunderne se frem til en stor, lys butik med moderne faciliteter, som sikrer en behagelig kundeoplevelse. Butikken byder på 736 kvadratmeter salgsareal og tilbyder et fuldt og bredt varesortiment med et stort fokus på økologiske produkter samt frugt og grønt. Dette sikrer, at kunderne kan handle sundt og gøre alle hverdagsindkøb under samme tag.

I spidsen for butikken står den lokale ildsjæl og butikschef, Ann Dorte Le Roux. Hun er født og opvokset i Birkerød, har 12 års erfaring som butikschef i detailbranchen og ser nu frem til at åbne dørene for kunderne i byen.

– Det er vigtigt for mig at skabe en behagelig oplevelse for vores kunder i butikken. Der venter en lys og indbydende butik, hvor vi især har fokus på frugt og grønt. Det er i denne afdeling, jeg har min store interesse og kompetencer, så det vil butikken bære præg af. Ikke mindst er kundeservice i højsædet og helt altafgørende for mig og teamet, siger Ann Dorte Le Roux, butikschef hos 365discount i Birkerød.

Det velkendte team oplever stor lokal interesse

Butikschefen ser frem til at vende tilbage til sin hjemby og lede et team bestående af kendte ansigter fra byens tidligere Aldi-butik, som allerede har mærket stor interesse fra lokalområdet, hvor kunder ser frem til at besøge den nye butik.

– Jeg glæder mig utrolig meget til at komme ‘hjem’ til Birkerød. Både teamet og jeg har allerede oplevet stor interesse og forventninger til vores nye butik fra de lokale. Det motiverer os kun endnu mere til at give den bedste kundeoplevelse hver dag. Vi har et fantastisk team, der kender mange af kunderne fra området, og vi glæder os til at byde dem velkommen og vise vores flotte butik frem, fortæller Ann Dorte Le Roux.

Åbningsdagen bliver markeret med deltagelse af borgmester Ann Sofie Orth (K), som vil klippe snoren og holde åbningstale.

Programmet byder desuden på gratis kaffe til de morgenfriske fra klokken 7.30, og butikken åbner dørene officielt klokken 8.00. De første 50 kunder vil modtage gaveposer, og der vil være særlige åbningspriser i resten af ugen.

 

Kommentarer