Nordsjællands Politi efterlyser vidner til røveri mod Guldsmed i Nærum
Politiet er interesseret i at høre fra borgere, som har set noget i forbindelse med et røveri mod en guldsmed på Nærumvænge Torv tidligere på ugen
To mænd begik mandag den 16. august klokken 17.26 røveri mod en guldsmed på Nærumvænge Torv, og nu efterlyser Nordsjællands Politi vidner, som enten har set røveriet eller noget mistænkeligt i området i tiden op til røveriet.
Gerningsmændene til røveriet flygtede fra stedet på en knallert, der kort tid efter blev fundet i Jægersborg Hegn, hvor knallerten var efterladt på Skovfogedvej ved indkørslen fra Skodsborgvej. Nordsjællands Politi er derfor særligt interesseret i at høre fra borgere, som har set noget i dette område.
De to gerningsmænd beskrives som følgende:
A: Mand, cirka 175-180 cm høj, alm af bygning, iført mørkt tøj og bar sort styrthjelm med visir og bar en rød rygsæk. Førte den sorte knallert.
B: Mand, cirka 190 cm høj, alm af bygning, iført mørkt tøj og bar sort styrthjelm med visir. B havde en større savtakket kniv i hånden. B bar ligeledes en rød rygsæk. Var passager på knallerten.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Kommentarer