Debat og politik

Medlemmer til Seniorrådet i Rudersdal fundet ved fredsvalg

Ni Rudersdal-borgere på + 60 år havde den 17. september meldt deres kandidatur til seniorrådsvalget i Rudersdal Kommune.

Da Seniorrådet består af ni medlemmer, er de ni opstillede kandidater dermed medlemmer af Seniorrådet fra 1. januar 2022. 

Seniorrådet er et folkevalgt råd bestående af borgere på 60 år og derover, der bl.a. rådgiver kommunalbestyrelsen om ældrepolitiske spørgsmål. I Rudersdal består rådet af ni medlemmer, der er valgt for en fireårig periode. Den nuværende valgperiode udløber med udgangen af 2021.

Kommunalbestyrelsen besluttede i januar 2021 at gennemføre seniorrådsvalget 2021 ved fremmødevalg samme dag som kommunal- og regionalvalget. Den 17. september 2021 var der frist for stille op til rådet. Ni Rudersdal-borgere havde ved fristens udløb meldt deres kandidatur. Da Seniorrådet i Rudersdal består af ni medlemmer, medfører det, at der afholdes fredsvalg, og de opstillede kandidater er dermed medlemmer af rådet fra 2022.

Rådet konstituerer sig ved sit første møde i januar 2022.

Medlemmer af Seniorrådet pr. 1. januar 2022 er:

Michael Edward Newcomb Burgess

Erik Clausen

Lissie Marie Drejer

Sonja Vejstrup Frederiksen

Jørgen Hansen Groth

Anita Herold Gudmundsson

Karin Louise Rønskov

Bodil Sørensen

Jørgen Lauritsen Vinding 

Man kan læse mere om Seniorrådets arbejde på rådets hjemmeside:

Seniorrådet i Rudersdal Kommune

Kommentarer