Nærum

Lukning af Nærumbanen betyder togbusser i fem uger

Foto: Ulrik Jantzen, Movia

Nærumbanen skal have udskiftet sveller, og derfor lukker Lokaltog A/S for togene fra 5. september til 9. oktober 2022. De rejsende kan i stedet benytte togbusser.

Som en del af vedligeholdelsen af Nærumbanen skal der om kort tid udskiftes cirka 7.000 af de sveller, der holder banens skinner.

Det sker fra 5. september til 9. oktober. Mens arbejdet foregår, kører der ingen tog. De rejsende på Nærumbanen kan i stedet benytte togbusser, der indsættes i hele perioden fra klokken 05.20 om morgenen til klokken 01.40 om natten.

Dog er der ikke 10-minutters drift i myldretiden som normalt.

Se tider for togbusserne på www.lokaltog.dk og fra 31. august på www.rejseplanen.dk.

Arbejdet er sidste etape af et større vedligeholdelsesarbejde, hvor Lokaltog A/S i løbet af de seneste år har udskiftet Nærumbanens gamle sveller med nye.

Læs mere i pressemeddelelse fra Movia

Kommentarer