Indsatsen for et vildere Rudersdal fortsætter
Hop med på webinar mandag 12.9. og få inspiration til hvad du selv kan gøre i din egen have eller på jeres fællesareal.
Konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune er inde i sin slutfase, og i Rudersdal fortsætter indsatsen for at styrke biodiversiteten uformindsket.
Vil du selv noget vildt med din have eller fællesareal, men mangler ideer, kan du deltage i et spændende inspirationswebinar mandag den 12. september fra 19.30 – 20.30.
Her kan du bl.a. møde vild havekonsulent Signe Schrøder, der fortæller, hvordan du gør din have vild, og giver en række gode tips til efterårshaven.
Fem emner til gavn og inspiration
Herefter kan du efter behov vælge mellem fem forskellige emner med hver sin tovholder.
Emnerne er:
- Skab biodiversitet på almennyttige boligers fælles udearealer.
- Årets gang i den vilde og pæne have på Havarthigaarden.
- Få flere sommerfugle i haven.
- Slå et slag for biodiversiteten med en le.
- Find plantefrø i naturen til dit eget bed i haven.
Inden vi kommer så langt, har formand for Klima- og Miljøudvalget Court Møller, Rudersdal Kommune, budt velkommen. Desuden vises kommunens finalevideo i konkurrencen om at blive Danmark vildeste kommune.
Den handler om de mange ”Vilde vejkanter”, der begynder at skyde frem forskellige steder i Rudersdal.
Deltagelse i webinar – det praktiske
- Meeting ID: 831 3971 4757
- Passcode: 608209
Hvis du ønsker det, kan du på forhånd vise din interesse på facebook
Kommentarer