Godt med coronatest af spildevandet
Af Ann Sofie Orth (K), spidskandidat til KV21 og Birgitte Schjerning Povlsen (K), medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal
Statens Serum Institut har i juli måned testet metoden, hvor man undersøger spildevand med afføring for Corona.
På den måde kan man afsløre lokale smitteudbrud. Nu bliver test af spildevand virkelighed i hele landet. Som konservative er vi meget tilfredse med denne model.
Allerede i marts måned foreslog vi her i Frederiksborg Amts avis, at der skulle indføres test af spildevand i Rudersdal.
Dengang fik vi at vide, at det var som at skyde gråspurve med kanoner, fordi der allerede var kommunal indsigt i, hvilke veje i kommunen der oplevede nysmittede.
Det kan næppe være den optimale løsning mere, eftersom færre og færre bliver testet.
Test af spildevand for Corona er en nem løsning, der ikke kræver, at vi alle skal testes hele tiden.
Godt at det bliver en realitet – også i Rudersdal.
Kommentarer