Vedbæk

Færdselsuheld på Gøngehusvej

Klokken 14.25 blev det anmeldt, at en varevogn havde påkørt en personbil i forbindelse med en overhaling på Gøngehusvej ud for Gøngesletten.

Kort tid derefter indløb endnu en anmeldelse fra en anden bilist, hvis køretøj ligeledes var blevet påkørt af varevognen.

Grundet vidnernes beskrivelse af varevognen samt af føreren kunne politiet køre til en adresse, hvor varevognen muligvis kunne høre til, og på adressen blev en 48-årig mand fra Ballerup truffet og sigtet efter færdselslovens bestemmelser, ligesom varevognen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, idet den indledende vurdering var, at der var tale om vanvidsbilisme.

Der skete umiddelbart ingen personskade i forbindelse med påkørslerne.

Kommentarer