Bedrageri
Klokken 18.51 blev det anmeldt på vegne af en 97-årig kvinde fra Holte, at hun tidligere på eftermiddagen var blevet ringet op af en mand, der påstod at arbejde for Nordea.
Manden i telefonen sagde, at der uretmæssigt var blevet hævet penge fra kvindens konto, og at hun derfor skulle lægge sit hævekort i en kuvert sammen med pinkoden dertil. Hævekortet ville sidenhen blive afhentet af, hvad manden i telefonen påstod var politiet. Kort efter ringede en mand på døren og fik udleveret hævekortet, og senere kunne det konstateres, at der var blevet hævet 15.000 kroner fra hævekortet.
Personen, der hentede kuverten med hævekortet i, beskrives som: mand, dansk af udseende, 24-25 år, 180-185 cm, almindelig af bygning, med sort kort hår.
Kommentarer