112

Bedrageri

En 95-årig kvinde fra Birkerød anmeldte klokken 11.34, at hun onsdag omkring klokken 08.30 var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være ansat i en bank.

Han oplyste hende om, at der var hævet penge fra hendes konto, og at hun derfor skulle udlevere sit dankort til en mand, som ville komme til hendes adresse senere på dagen. Efterfølgende dukkede en mand op på kvindens bopæl på en lille villavej nær Birkerød Station og fik udleveret dankortet. Inden kvinden nåede at fatte mistanke til hændelsen, var det lykkedes den ukendte mand at hæve et kontantbeløb fra hendes konto.

Manden, som dukkede op på kvindens adresse, beskrives som: dansk af udseende, 40-50 år, almindelig af bygning, lys i huden og med kort brunt hår. Iført lyseblå sweater.

Kommentarer