Ændring af valgsted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed
Du kan søge om at stemme til kommunalvalget på et andet valgsted end det, du hører til, hvis det er relevant på grund af handicap eller nedsat førlighed.
Det kan fx være behov for CCTV og hæve-/sænkebord.
Ethvert forhold, som vedrører dit handicap eller nedsatte førlighed, vil kunne begrunde en ændring af valgsted.
Det kan for eksempel være, hvis du sidder i kørestol og har brug for at blive overført til et valgsted med handicapvenlige fysiske adgangsforhold.
Ansøg om ændring af valgsted
Vi skal have din ansøgning i hænde senest mandag den 8. november kl. 12.
Hvis vi har brug for yderligere oplysninger fra dig, vil du blive kontaktet.
Når din ansøgning er færdigbehandlet, får du et skriftligt svar fra kommunen på din ansøgning.
Handicaptilgængelighed på valgstederne
Valgstederne er indrettet, så de har den bedst mulige tilgængelighed, også for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.
På alle valgsteder er der et handicapvenligt stemmerum med sort filtpen, en ikke-håndholdt lup og en ikke-håndholdt LED-lampe. På Toftevang Valgsted i Birkerød vil der også være CCTV og hæve-sænkebord.
Vælgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan under særlige betingelser udpege en person, der er med i stemmerummet. Vælgeren skal have en synlig eller dokumenterbar funktionsnedsættelse, og vælgeren skal ønske en person til at hjælpe.
Vælgere, der ikke kan komme ind i valglokalet, kan desuden afgive stemme umiddelbart uden for valglokalet, fx i en parkeret bil.
Kommentarer